Villa Del Cinghiale
Meget smukt klassisk stenhus beliggende i vinmarkerne lige udenfor Cossano Belbo i Langhe bjergene. Cossano Belbo ligger 10 km fra Canelli i retning mod Alba i et meget smukt og frodigt område. Området er i juli 2014 blevet optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Piemonte er fortsat et relativt uopdaget område, og her kan man virkelig få oplevelsen af det autentiske Italien. Slow food bevægelsen havde sin vugge her, og der er gode restauranter overalt. Selv i de mindste landsbyer venter store gastronomiske oplevelser. Piemonte er med andre ord en oase for livsnydere, et sted hvor man for alvor kan trække stikket ud.